En forenklet metode til RUTINEMÆSSIG KONTROL AF RESULTATER efter behandling for stofmisbrug

OVERORDNET KONKLUSION

Den rutinemæssige indsamling af resultater af behandling for stoffer for at styre kvalitet i behandling, opnå en forbedret patienttilfredshed, og allokere behandlingsressourcer bliver for nærværende hæmmet af to væsentlige vanskeligheder: (1) problemer med at lokalisere klienter, når de først har forladt behandlingsstedet; og (2) de uforholdsmæssigt store omkostninger ved at indhente meningsfulde og pålidelige data efter behandling. Undersøgelsen udforskede præcise metoder til et økonomisk personalebaseret Routine Outcome Monitoring-system (ROM), som benytter en 18-punkters kerneområdemålings telefon-spørgeundersøgelse. På et program til rehabilitering af stofmisbrugere baseret på adfærdsmæssige og sociale færdigheder, som det bliver praktiseret på Narconon Oklahoma, blev det fastslået, at systemet psykometrisk set var tilstrækkeligt til samlet rapportering, så længe det gav klinisk brugbar information.

Undersøgelsen analyserede proceduren, udviklet og gennemført af Narconon Oklahoma (”Narconon”), til overvågning af de langsigtede resultater opnået af de, der blev færdige med deres stof- og alkohol-rehabiliteringsprogram. Denne afhandling beskriver de præcise metoder til et økonomisk personalebaseret Routine Outcome Monitoring-system (ROM), som benytter en 18-punkters kernemålings telefon-spørgeundersøgelse, som det bruges i Narconon-programmet, samt resultaterne for overvågningsprocessen.

Målene for rutinemæssig overvågning af resultater er ligetil: At sikre reproducerbar behandlingseffektivitet, konsistens og omkostningseffektivitet; at forbedre behandlingens generelle kvalitet samt at sikre ansvarlighed hos udbydere overfor de betalende sundhedsforvaltninger gennem overvågning af deres resultater og opretholde behandlingskvalitet.

Den systematiske sporing af klienter, efter de har færdiggjort et fuldt interventionsforløb, når de opererer under minimal overvågning som medlem af deres familie, arbejdsstyrke og samfund, er én af de mest overbevisende metoder til at demonstrere effektiviteten i ”den virkelige verden” i adfærdsmæssige sundhedsprogrammer. Til trods for udtrykte mål om at samle betydningsrelevante data efter hjemsendelse er de fleste præstations-overvågningsbestræbelser stadig på udviklingsstadiet. Begrænsninger for dataindsamling omfatter: (1) besvær med at spore klienter når de først har forladt behandlingsstedet; (2) at bruge behandlingspersonale til at indsamle opfølgningsdata, når deres hovedfunktion er at yde service til kemisk afhængige; og (3) at stole på personlige interviews og andre tidskrævende protokoller, der er bekostelige, kræver betydelig uddannelse af personalet, og kunne resultere i data-glidning eller data-tab grundet kompleksitet ved opfølgning.

Narconon har udviklet en strømlinet telefonbaseret overvågningsproces for resultater, som foretages i forbindelse med en fortsat inspektionsomsorg. Ved at benytte en kort resultatundersøgelse er den tilstrækkeligt enkel til at passe ind i personalets rutiner og en mindre organisation og har den fordel, at den kan gennemføres af enkeltpersoner, der ikke er blevet uddannet i forskningsmetoder. Proceduren gør det muligt for programmet at få hurtigt feedback og derigennem lokalisere og arbejde med klienter, som er stødt på vanskeligheder, efter de har forladt programmet; og på samme tid gør den det muligt at få data, som er brugbare til overvågning af den samlede effektivitet af rehabiliteringsprogrammet og derigennem gøre det muligt for programchefer at foretage justeringer, som måske er nødvendige for at forøge programmets effektivitet.

Formålet med denne undersøgelse har været at evaluere virkningsgraden af et post-behandlings Routine Outcome Monitoring-system (ROM) som et værktøj til at måle og forbedre resultater fra tilbud til rehabilitering af stofmisbruger. For at opnå det udviklede Narconon International og Psychometric Technologies Incorporated en videnskabeligt baseret metodologi til at opnå brugbare overvågningsdata, og implementerede den i forbindelse med indskrivning, klientstyring og klientopfølgningssystemer, som allerede var i brug på Narconon. Til at begynde med blev et 10-punkts spørgeskema udviklet, men det blev udvidet i undersøgelsens forløb, baseret på anbefalinger fra personale i aftercare og klientstyringen. Resultatet blev et spørgeskema, som består af seks punkter angående selvrapporteret brug af stoffer og alkohol i de sidste 30 dage, to punkter rettet mod generel brug af stoffer siden de forlod behandlingen, fem punkter angående spørgsmål om livskvalitet i de sidste 30 dage og adskillige andre spørgsmål, der er brugbare i vurdering af personens succes med at blive integreret i samfundet igen.

Med det formål at udvikle og evaluere dette instrument og ROM-metodologien blev projektet begrænset til de personer, der havde færdiggjort det fulde Narconon-program (kaldet ”graduates”). Narconon-personale kompilerede en liste over personer, der havde færdiggjort programmet i perioden 2004 til 2007.

Resocialiseringsspecialister foretog derpå ROM-undersøgelserne per telefon. Til at begynde med, i tillæg til telefonundersøgelsen af graduates, foretog man interviews af deres nære familiemedlemmer, for at vurdere om oplysningerne fra graduates var pålidelige. Når det blev konstateret, at der var en høj statistisk sammenhæng mellem dataene fra graduates og fra deres nærmeste familie, blev familien stillet spørgsmål for at få data, når man efter tre forsøg ikke havde fået fat på graduates direkte. Indhentede data blev anonymiseret i overensstemmelse med nationale og lokale persondataregler og givet til Psychometric Technologies Incorporated til analyse.

Der blev indhentet data fra 323 af de 419 emner, der kom tilbage i lokalsamfundet, dvs. at der er 22,9 %, som der ingen data er på. Den første sampling havde en utilstrækkelig opfølgningsgrad. Ved at gennemse de succesfulde handlinger fra andre forskere på dette område ¹ blev forbedringer foretaget som følger: (1) Personale blev uddannet til at bruge en simpel indskrivningsblanket til at indsamle forskellig telefon- og e-mail-kontaktinformation fra klienten såvel som forskellige familiemedlemmers telefon- og adresse-kontaktdata; (2) Al kontaktinformation blev verificeret og opdateret ved hjemsendelse og, (3) En skriftlig tjekliste blev indført for at organisere hvert trin af opfølgningsprocessen. Som et resultat af disse forbedringer forbedredes kontaktprocenten efter behandling til op mod 80 %.

Dataene fra graduates og familie (sideordnede kilder) blev analyseret statistisk, og man fandt, at de var yderst overensstemmende. Ud fra dette blev gyldigheden af de selvrapporterede budskaber, der blev brugt i ROM-tilnærmelsen, fastslået. Ud af de samlede sæt data var 72,1 % af de brugte data selvrapporterede af graduates.

Dataene blev analyseret for at afgøre, i hvilken grad problemer med stoffer igen opstod blandt Narconon-graduates. De følgende resultater blev opnået, da graduates (eller familiemedlemmer) blev spurgt om brug af stoffer i de 30 dage, der gik forud for undersøgelsens interview: